Du tager desværre fejl hvad angår "hen" og "mænd" idet de begge udtales på samme måde, og det såkaldte "stød" du snakker om er udtalt i begge ord med lige meget tryk.

You are unfortunatly mistaken about "hen" og "mænd" because both words are pronounced in the same way, and the so called "stød" which you spoke about is pronounced in both words, though "hen" doesn't have a 'd' with almost no phonetic value.

So now answering your question, we don't rime the words after their spelling, but instead after their pronouncement. "Hun" og "Hund" does not rime, because they are pronounced differently unlike "hen" og "Mænd", and I clearly understand your confusement, but I hope you can see what I mean, though it is more a matter of hearing and not seeing.

And this is why "hen" and "mænd" rimes --> because they are pronounced the same way, eventhough "hen" lacks the "d".

And to the seond question, no, it is actually not necessary to pronounce the "stød" when singing :)

Hej Mikkel.

Ved ikke om jeg forstår dit spørgsmål fuldent.

Men d'et er stumt i mænd, så det udtaler man ikke. Og selvom hen og mænd ikke ender på samme bogstav, rimer de alligevel sammen > Hen og mænd :)

Stød er en suprasegmentale træk (En ændring i lyd som er hverken en konsonant eller en vokal), som man kan findes i "Hund" i modsætning til "Hun" - Hund and Hun lyder næsten de sammen, men Hund er mere pludselig end Hun, og den "Stød" er i Mænd (Faktisk, man kan sige at selvom d'et i Mænd ikke laver en "d" lyd det er faktisk ikke helt uudtalet; det er en almendelig kendetegn at en ord har stød). Jeg ved godt at Mænd og Hen både slutte med den "en" lyd, men det er også sandt at "en" lyden i "Mænd" er mere pludslig end "en" lyden i Hen, og min spørgsmål er om subjekten af det.