Hvad jeg synes om italki Helt ærlig, jeg kan rigtig godt lide at korrigere notebooks. Jeg synes det er meget sjovt at læse hvad andre skriver, hvad de er interesseret sig i, hvad de tænker, hvad de kan li' eller ikke kan lide. At læse om idéer eller andre kulturer. Nogle gange kan man grine rigtig meget. Jeg kan rigtigt godt li' at lære nye ting for at tænke på. Italki notebooks og spørgsmål gjorde at jeg sætter spørgsmålstegn på hvordan sprog fungerer, hvad er svært, reglerne af mit eget sprog. Hvorfor siger jeg tingene på den måde jeg gør det. Jeg har mødt mange mennesker. Mennesker jeg kalder venner nu, mennesker jeg har ingen idé om hvad jeg skal tænke om deres behov. Mennesker jeg taler med mange gange, nogle jeg skriver med kun en enkel gang. Mennesker som vil gerne lære mit sprog eller engelsk. Mennesker som søger for sin "soul mate" , de vil gerne finde en rigtig godt ægteskab. Og jeg har mødt "scam", jeg kenner ikker ordet på dansk. Og det sjove er, de har hjulpet mig. Jeg vil ikke hvorfor men det gjorde de. Og utrolig nok jeg er rigtig glad for det. Og utroligt nok de gjorde det og jeg tror degjorde det med vilje. Jeg har det bedre nu. Ikke rigtig fordi livet er ikke godt altid. Men jeg er taknemmelig. Og jeg synes at det er utrolig.Jeg skulle være vred. Men det er jeg ikke. Måske er jeg en lille smule ked af det. Men jeg prøver at lade være. Ja, så tak for hjælpen på trods af at de ikke ville læse det her. Fordi jeg tror at de er ikke interesseret i at læse på italki og jeg tror ikke at de taler dansk. Og de skal øve sig lidt på engelsk. Nogle gange er det grufuldt. Og jeg skal øve mig på dansk. Jeg er helt sikkert på at rækkefølgen af ordene er helt forkert og jeg altid glemmer nogle ord in imellem og jeg har ingen idé om ?præpositioner?