En rejse til bjerget Fuji (富士山) Det har været næsten et år siden jeg besøgte bjerget Fuji, som ligger i vest for Tokyo, omkring 3 timer med biltur derfra. Det var i begyndelsen af mars, så blev toppen af bjerget snedækket i et tykt lag is. Tiden var tæt på perfekt fordi det var lavsæson, var det næppe en eneste turist omkring. Vejret var pænt, solen skinnede. Udsigten var respektindgydende, som jeg ikke har sed i mit liv. På miles afstand, kan du se en hvid trekant flyende på himlen, med resten af bjerget blændende med farven asurblå. Indsøen Kawaguchi ligger længere fremme bjerget, som gjorde en perfekt kombination. Meget tidlig om morgen, ankom jeg i busstation. Jeg husker på vejen dit, så jeg mange bjerge af is ved hovedvejen. Jeg gik til fods fra station til en spot, der jeg kunne se panoramaet til hele bjerget. Vandet var så blåt, og falskt som om nogen har sølet malinger i indsøen. Ved søen er det en stille landsby. Gaderne var tomme og husene var i rækkefølge, og vejen følger videre til en skov, hvor et Shinto tempel ligger. Da jeg gik op på bakken, steg højden og blevet udsigten endda smukkere. Det var synd at turen måtte afslutte tidligere end jeg forventede på grund af skift i køreplaner. Men, jeg stødte på en far og hans datter, som tilfældigvis er fra Denmark. Jeg kunne ikke tale dansk på det tidspunkt, alligevel snakket jeg norsk til dem og det har gik meget fint. Jeg forlod omkring kl. 3 i aften og jeg holdte kigge på Fujisan gennem vinduet, og kunne ikke få mine øjer væk fra bjerget. Det så ud som bjerget bevege sig da bussen kører hen mod den modsatte retning. Jeg savner Japan.